Instrumentalt og sang
Musikskolen tilbyder undervisning i mange forskellige instrumenter.
Aldersgrænserne er vejledende, men jo yngre du er, jo mere må dine forældre være indstillet på at hjælpe dig. Det kan dine forældre læse mere om i folderen Bliv noget ved musikken.
I undervisningen vil der blive lagt vægt på at møde eleven på den enkeltes niveau med de ressourcer, som eleven indeholder socialt, fysisk og musikalsk.
Læs om de enkelte instrumenter ved at klikke på dem.
Fra 5 år
Holdet er på 3-4 elever i ca. 60 minutter. Lærer: Maj-Britt Stiedl.
Efter Colour Keys-metoden kan det lade sig gøre at lære ganske små børn at spille klaver. Vi arbejder med rytmik, motorik, sang og selvfølgelig færdigheder på klaveret.
Selv om børnene er små, skal der øves ca. 10 minutter hver dag, så deltagelse på holdet kræver forældrenes opbakning.
OBS: Vi opretter et hold, hvis der er tilstrækkeligt med tilmeldinger på den enkelte skole.
Fra 1. klasse
Blokfløjten er et af de letteste instrumenter at begynde på, men også et fantastisk instrument at fortsætte på. Blokfløjte giver et godt grundlag for at fortsætte med et andet blæseinstrument., men holder du fast i blokfløjten, kan den føre dig til rockmusik, folkemusik og klassisk musik, alt efter hvad du selv har lyst til.
Du kan hurtigt komme med til sammenspil. Blokfløjten er også et billigt instrument. Du kan begynde på en kunststoffløjte til ca. 100 kr., og når du skal have et bedre instrument, er det stadig langt billigere end de fleste andre instrumenter.
Blokfløjteundervisning tilbydes som hold- eller soloundervisning. Hvis man vælger holdundervisning, afsætter vi 15 min. pr. elev og prøver at matche elever med ensartede forudsætninger. Soloundervisning er 22½ min. pr. uge. Efter samråd med læreren kan viderekomne elever vælge 30 eller 45 min.
Se også
Violinen er det lyseste instrument i strygerfamilien (violin, bratsch, cello og kontrabas) og er det instrument der, bortset fra klaveret, er skrevet flest musikstykker til. Den har en smuk klang og bliver brugt i al slags musik - folkemusik, jazz og klassisk ...
Violiner fås i mange størrelser, så selv om man ikke er så gammel, kan man finde et instrument, der passer til en. Violinen hviler på venstre skulder og man stryger strengene med en bue. Spiller man violin, får man meget hurtigt lov til at deltage i musikskolens strygersammenspil. Sammenspillet med de andre er rigtig sjovt og får det hele til at gå lettere.
Violinundervisning tilbydes som hold- eller soloundervisning. Hvis man vælger holdundervisning, afsætter vi 15 min. pr. elev og prøver at matche elever med ensartede forudsætninger.
Soloundervisning er 22½ min. pr. uge. Efter samråd med læreren kan viderekomne elever vælge 30 eller 45 min.
Se også Strygersammmenspil(link is external) og Karrusel
Fra 2. klasse
Klaveret er trods sin størrelse et af de populæreste instrumenter i verden. Klaverspil regnes for grundlæggende i den meste musikundervisning. Ikke alle tænker over, at klaveret er et strengeinstrument, for man kan normalt ikke se strengene, som er spændt ud inde i klaveret. Her rammes de af filtklædte hamre, når man trykker tangenterne ned. Hvis du godt kunne tænke dig at lære at spille klaver, forudsætter det, at du dagligt har adgang til et klaver, som du kan øve på. På klaveret kan man spille næsten al slags musik.
Klaverundervisning tilbydes som hold- eller soloundervisning. Hvis man vælger holdundervisning, afsætter vi 15 min. pr. elev og prøver at matche elever med ensartede forudsætninger. Soloundervisning er 22½ min. pr. uge. Efter samråd med læreren kan viderekomne elever vælge 30 eller 45 min.
Akkordeon er faktisk et blæseinstrument som fx blokfløjten, for midt i instrumentet sidder en blæsebælg, der puster luft ind og får små metaltunger til at give lyd. Den er et godt begynderinstrument, som du hurtigt kan få til at lyde godt. Musikskolen har små børneinstrumenter, som man kan leje, så det er muligt at starte allerede i 2. klasse. Mange kender harmonikaen fra folkemusikken, tango og østeuropæisk musik, men man kan spille næsten al slags musik på den, og du vil hurtigt få mulighed for at spille sammen med andre.
Forskellen på en harmonika og et akkordeon er, at på harmonikaen spiller man melodien i højre hånd og akkorder i bassen i venstre hånd. På et akkordeon kan man spille melodier i begge hænder, og det betyder, at man fx kan spille musik, som er skrevet for klaver.
Harmonikaundervisning tilbydes som hold- eller soloundervisning. Hvis man vælger holdundervisning, afsætter vi 15 min. pr. elev og prøver at matche elever med ensartede forudsætninger. Soloundervisning er 22½ min. pr. uge. Efter samråd med læreren kan viderekomne elever vælge 30 eller 45 min.
Se også Karrusel
Som slagtøjselev lærer du at spille på de fleste slagtøjsinstrumenter, såvel de klassiske instrumenter som de rytmiske. Både instrumenter med toner som xylofon, marimba og pauker og instrumenter uden toner som trommesæt, djembe og conga. Dit hovedinstrument indenfor slagtøjet vælger du selv, og det vil typisk være marimbaen, som har tangenter af træ eller trommesættet, som sammen med bassen, udgør fundamentet i ethvert band.
Slagtøjsundervisning tilbydes som hold- eller soloundervisning. Hvis man vælger holdundervisning, afsætter vi 15 min. pr. elev og prøver at matche elever med ensartede forudsætninger. Soloundervisning er 22½ min. pr. uge. Efter samråd med læreren kan viderekomne elever vælge 30 eller 45 min.
Musikskolen har mange muligheder for sammenspil for slagtøjselever. Se Slagtøjssammenspil(link is external) og Rytmisk sammenspil
Celloen er det næstdybeste instrument i strygerfamilien og bliver i sammenspil brugt både som melodi- og basinstrument. Den ligner en stor violin, men er så stor, at man har den stående på gulvet og sidder ned og spiller. Ligesom med violiner fås celloer i mange størrelser, så man kan begynde allerede i 2. klasse, men man kan også sagtens begynde senere. Celloen bruges meget i klassisk musik og filmmusik, men også i rytmiske sammenhænge på grund af dens smukke, bløde klang. Der findes også rytmiske cellister og cellogrupper, hvoraf den kendteste nok er den finske heavyrockgruppe Acocalyptica.
Celloundervisning tilbydes som soloundervisning 22½ min. pr. uge. Efter samråd med læreren kan viderekomne elever vælge 30 eller 45 min.
Se også Strygersammenspil
Fra 3. klasse
Tværfløjten hører til blandt træblæserne, fordi den tidligere var lavet af træ. I dag laves fløjter af sølv, guld eller platin. Tværfløjten har et blæsehul, og lyden skaber man ved, at man blæser ind på blæsehullets kant. Tonen ændrer man først og fremmest ved at tildække et forskelligt antal huller. Fløjten er et melodiinstrument, som ofte bliver akkompagneret af andre instrumenter, som f.eks guitar eller klaver, eller det er en del af symfoniorkestret eller harmoniorkestret.
Tværfløjteundervisning tilbydes som hold- eller soloundervisning. Hvis man vælger holdundervisning, afsætter vi 15 min. pr. elev og prøver at matche elever med ensartede forudsætninger. Soloundervisning er 22½ min. pr. uge. Efter samråd med læreren kan viderekomne elever vælge 30 eller 45 min.
Klarinetten hører til træblæserfamilien og er det blæseinstrument, som har det største toneregister. Det betyder, at den kan spille meget lyse og også dybe toner. Den har et rørblad som vibrerer, når du blæser i den, og tonerne ændres, når dens klapper trykkes ned. Man holder på klarinetten, som man holder på en blokfløjte og blæser næsten som i en saxofon. Dens bløde, indsmigrende klang bruges i al slags musik, men klarinetten er nok mest kendt fra klassisk-, folke-, tango- og jazzmusik og findes i fx et traditionelt jazzorkester, symfoniorkestret og march- og militærorkestre.
Klarinetundervisning tilbydes som hold- eller soloundervisning. Hvis man vælger holdundervisning, afsætter vi 15 min. pr. elev og prøver at matche elever med ensartede forudsætninger. Soloundervisning er 22½ min. pr. uge. Efter samråd med læreren kan viderekomne elever vælge 30 eller 45 min.
Trompeten er det højest klingende messingblæseinstrument og er lavet af messingrør der er bøjet til en grov spiral. Trompeter har man kendt helt tilbage til før 1500 f.Kr., men trompeten som vi kender den i dag er ca. 200 år gammel. Lyden laver man ved at blæse luft gennem lukkede læber og det skaber en "buzz"-lyd i mundstykket. Det sætter en vibration i gang inde i trompeten. Du kan ændre tonen ved at stramme eller afslappe læbestillingen. Trompeten har også tre ventiler som kan trykkes ned, så tonen ændres.
Trompetundervisning tilbydes som hold- eller soloundervisning. Hvis man vælger holdundervisning, afsætter vi 15 min. pr. elev og prøver at matche elever med ensartede forudsætninger. Soloundervisning er 22½ min. pr. uge. Efter samråd med læreren kan viderekomne elever vælge 30 eller 45 min.
Keyboardet er et elektronisk instrument med tangenter, og det er opbygget ligesom et klaver. Instrumentet har en masse lyde og rytmer, som kan bruges til efterligning af andre musikinstrumenter, så man kan være sit eget enmandsband. Keyboardet bruges ikke til klassisk musik, men man bruger det tit i rock- eller popbands. Et af alle tiders mest berømte bands, hvor keyboardet spiller en stor rolle, er det amerikanske band ”Weather Report”, med keyboardspilleren Joe Zawinul.
Keyboardundervisning tilbydes som hold- eller soloundervisning. Hvis man vælger holdundervisning, afsætter vi 15 min. pr. elev og prøver at matche elever med ensartede forudsætninger. Soloundervisning er 22½ min. pr. uge. Efter samråd med læreren kan viderekomne elever vælge 30 eller 45 min.
Se også Rytmisk sammenspil.
Den akustiske guitar er uden tvivl et af verdens mest alsidige instrumenter, da den benyttes indenfor næsten alle stilarter. Guitaren bruges ofte til at akkompagnere en sanger eller et melodiinstrument, men er også et fint soloinstrument. I undervisningen bruger vi en guitar med nylonstrenge, men den akustiske guitar findes også i en udgave med stålstrenge, ligesom guitarer kan være bygget i mange forskellige slags træ. Guitarens historie går langt tilbage, men den er i dag mere populær end nogensinde.
Guitarundervisning tilbydes som hold- eller soloundervisning. Hvis man vælger holdundervisning, afsætter vi 15 min. pr. elev og prøver at matche elever med ensartede forudsætninger. Soloundervisning er 22½ min. pr. uge. Efter samråd med læreren kan viderekomne elever vælge 30 eller 45 min.
Fra 4. klasse
Basunen kaldes også for trombone og har en smuk, blød klang. Instrumentet bruges i både rock, jazz og klassisk musik. Den mest almindelige basuntype er trækbasunen, hvor du med den ene hånd kan forskyde to rørstykker. Ved at forskyde dem ændres den længde af rør, som luften skal igennem, og sådan kan man ændre tonehøjden.
Basunundundervisning tilbydes som soloundervisning 22½ min. pr. uge. Efter samråd med læreren kan viderekomne elever vælge 30 eller 45 min.
Hornet har en stor og behagelig klang og kan spille både meget dybe toner ligesom en tuba, og meget lyse toner ligesom en trompet. Mundstykket er lidt anderledes end de øvrige messinginstrumenters og kræver derfor en lidt anden blæseteknik. Hornet har ventiler, som betjenes med venstre hånd, og med højre hånd kan du ændre og forme tonerne ved at lukke mere eller mindre op for klangstykket.
Hornundervisning tilbydes som soloundervisning 22½ min. pr. uge. Efter samråd med læreren kan viderekomne elever vælge 30 eller 45 min.
Saxofonen hører til træblæserfamilien, selvom den er lavet af messing. Saxofonens lyd stammer nemlig fra et lille stykke træ - et blad - som man får til at svinge ved at man holder det med læberne og blæser igennem. De almindeligste størrelser hedder alt og tenor, men der findes både mindre og større saxofoner. Saxofonen er først og fremmest det vigtigste blæserinstrument i jazzmusik, men man kan også bruge den i rock og pop (fx Moonjam), folkemusik og klassisk.
Saxofonundervisning tilbydes som hold- eller soloundervisning. Hvis man vælger holdundervisning, afsætter vi 15 min. pr. elev og prøver at matche elever med ensartede forudsætninger. Soloundervisning er 22½ min. pr. uge. Efter samråd med læreren kan viderekomne elever vælge 30 eller 45 min.
Se også Rytmisk sammenspil
Med elektronisk forstærkning har guitaren fundet stort set universel anvendelse. Den elektriske guitar blev opfundet i 1931 og har siden opnået en dominerende position indenfor de fleste genrer. En elguitar kan tilsluttes et utal af effekter, typisk i form af pedaler, som sættes mellem guitaren og forstærkeren, hvorefter man kan aktivere dem med foden. Det giver næsten ubegrænsede muligheder for variation af lyden. Det er dog en god ide at vente med at afprøve alle mulighederne, til man er fortrolig med instrumentet og har lært de grundlæggende teknikker.
Elguitarundervisning tilbydes som hold- eller soloundervisning. Hvis man vælger holdundervisning, afsætter vi 15 min. pr. elev og prøver at matche elever med ensartede forudsætninger. Soloundervisning er 22½ min. pr. uge. Efter samråd med læreren kan viderekomne elever vælge 30 eller 45 min.
Se også Rytmisk sammenspil.
El-bassen blev opfundet i 1951, og den er sammen med trommesættet fundamentet i ethvert band. Den holder rytmen og er samtidigt det tonale bindeled mellem trommerne og resten er bandet. Som bassist har du altså en vigtig rolle i orkestret, idet du både skal sørge for sammen med trommeslageren, at musikken svinger, samtidig med, at du skal spille de rigtige toner.
El-bassen holdes som en guitar og der findes flere spilleteknikker. Den mest udbredte er at knipse strengene med pege og langefinger, men mange genrer i den rytmiske musik har sit særpræg netop ved at bassen bruges på en særlig måde. På bassen kan man spille smukke melodilinjer og akkorder, men traditionelt lægger bassen de dybe grundtoner og holder grundrytmen.
El-basundervisning tilbydes som hold- eller soloundervisning. Hvis man vælger holdundervisning, afsætter vi 15 min. pr. elev og prøver at matche elever med ensartede forudsætninger. Soloundervisning er 22½ min. pr. uge. Efter samråd med læreren kan viderekomne elever vælge 30 eller 45 min.
Se også Rytmisk sammenspil.
Harpen er et stort strengeinstrument, som har strengene spændt ud over en ramme. Man knipser strengene med fingrene. Engle tegnes ofte med harper, måske fordi harpen har en himmelsk lyd og klinger af drømme?
Harpen bruges mest i folkemusik og klassisk musik. På musikskolen kan du lære at spille på en irsk harpe, som ikke er større end at den kan være i en almindelig bil. Det er også nødvendigt, da man som harpeelev normalt vil være nødt til at køre til en anden musikskole for at få undervisning.
Harpeundervisning tilbydes som soloundervisning 22½ min. pr. uge. Efter samråd med læreren kan viderekomne elever vælge 30 eller 45 min.
Sangstemmen er kroppens indbyggede instrument, som man kan udvikle ved at lære noget om teknik, tonedannelse og vejrtrækning. Udgangspunktet for at arbejde med stemmen er en afspændt kropsholdning. I undervisningen indgår såvel sangøvelser som egentlige sange fra et bredt klassisk og rytmisk repertoire. Det kan varmt anbefales, at alle, der kan lide at synge, deltager i musikskolens kor så tidligt som muligt.
Sangundervisning tilbydes som hold- eller soloundervisning. Hvis man vælger holdundervisning, afsætter vi 15 min. pr. elev og prøver at matche elever med ensartede forudsætninger. Soloundervisning er 22½ min. pr. uge. Efter samråd med læreren kan viderekomne elever vælge 30 eller 45 min.
Se også Sammenspil, kor og teori
Fra 5. klasse
Oboen er et dobbelt-bladet musikinstrument fra træblæserfamilien. Det betyder, at den ikke, som klarinetten og saxofonen har et mundstykke, men i stedet to tynde træstykker, sat sammen med et metalspænde. Oboen hører oprindelig til i det klassiske symfoniorkester, men oboen optræder også i harmoniorkestret, og i underholdnings- og filmmusik. Symfoniorkestrets andre instrumenter stemmer ofte efter oboen, da den har en meget klar, smuk og lidt spids tone, som alle tydeligt kan høre.
Oboundervisning tilbydes som soloundervisning 22½ min. pr. uge. Efter samråd med læreren kan viderekomne elever vælge 30 eller 45 min.
Tubaen er det største instrument blandt messingblæserne, og det som klinger dybest. En tuba ligner mest en kæmpe trompet, som man har stående på skødet, mens man spiller på den. Tubaen er et af de største instrumenter overhovedet, og lægger en blød varm bund i næsten al slags musik. Den bruges som soloinstrument og der er skrevet flere koncerter for tuba og orkester. Udover i symfoniorkestret, hvor man kun bruger en enkelt tuba, findes den også i militærkorps og i brassbands.
Tubaundervisning tilbydes som soloundervisning 22½ min. pr. uge. Efter samråd med læreren kan viderekomne elever vælge 30 eller 45 min.
Se også Odsherredgarden.
Kirkeorglet eller pibeorglet kaldes ofte for ”Instrumenternes dronning” og er det største instrument der findes. De mindste fylder som et garderobeskab, de største næsten som et hus. Et orgel er i virkeligheden mange forskellige instrumenter, som organisten kan spille på ved hjælp af klavertangenter til hænderne og nogle særlige tangenter til fødderne. Klangen går fra det sarteste smukke til det vildt brusende.
Hvis man skal spille orgel, skal man først have spillet klaver i et par år. Man er naturligvis nødt til at øve sig i kirken, men det får man som regel lov til.
Orgelundervisning tilbydes som hold- eller soloundervisning. Hvis man vælger holdundervisning, afsætter vi 15 min. pr. elev og prøver at matche elever med ensartede forudsætninger. Soloundervisning er 22½ min. pr. uge. Efter samråd med læreren kan viderekomne elever vælge 30 eller 45 min.
Fra 6. klasse
Kontrabassen er det største og dybest klingende instrument i strygerfamilien. Den har en dyb varm klang og danner bunden i orkestret. Udover fra det klassiske symfoniorkester er kontrabassen især kendt fra jazzmusikken, men man kan også finde den i både folkemusik, funk, soul og blues. Man spiller på kontrabassen mens man står eller sidder på en høj taburet og den kan spilles med bue, eller strengene kan slås an med fingrene. Den er meget stor, men findes også i børnestørrelser.
Kontrabasundervisning tilbydes som hold- eller soloundervisning. Hvis man vælger holdundervisning, afsætter vi 15 min. pr. elev og prøver at matche elever med ensartede forudsætninger. Soloundervisning er 22½ min. pr. uge. Efter samråd med læreren kan viderekomne elever vælge 30 eller 45 min.
Se også Strygersammenspil.
Fagotten hører til familien af træblæsere. Den er træblæsernes bas og er omkring 2½ meter lang, men er foldet sammen, så den er til at sidde med. Fagotten har både sjove basgange og smukke melodier gemt bag de mange klapper. Fagotten bruges mest i kammermusik og symfoniorkestre og knap så meget som soloinstrument. Ind imellem optræder den også som basinstrument i rytmisk musik, fx i det islandske band Hjatalin.
Fagotundervisning tilbydes som soloundervisning 22½ min. pr. uge. Efter samråd med læreren kan viderekomne elever vælge 30 eller 45 min.