H. C. Mogensen

Som musikpædagog i fagområdet slagtøj er mit mål at skabe et attraktivt undervisningsmiljø til inspiration og glæde for musikudfoldelse. Et langt stykke hen af vejen vil jeg helst, at vi leger med musik. Leger og spiller musik ...

Musikglæden gennem personligt engagement er et af de vigtigste pædagogiske redskaber jeg kender. Alle kan høre når det går godt eller dårligt. Og hvad enten du får ros af din lærer - eller selv ved at musikken lykkes - er det de sten vi bygger vor kunnen op af.

Rent praktisk forsøger jeg at have god orden på vort faglokale i Højby. Det giver ro til fordybelse, og det giver mulighed for at høre og levendegøre musikken på musikkens betingelser. Det er vigtigt, at der kan arbejdes fagligt uden tidsspild.

Af hensyn til støjmiljøet har vi, helt tilbage i 93, valgt at arbejde med meget af slagtøjet på elektroniske instrumenter. Det fungerer fint i den almindelige hverdag med meget teknik og noder. De andre slagtøjsinstrumenter dæmpes ved at anslå med dæmpende køller og stikker. Men til koncerter og mange andre gange spiller vi "normalt".

At tilegne sig de mange færdigheder er et mangeårigt forløb, og hele vejen igennem fylder slagtøjssammenspillet meget. Jeg synes ikke, at vi skal vente på at blive "gode nok"- nej, vi skal her og nu og igennem alle årene spille orkestermusik, så godt vi kan.

Hovedmålet er at lege og levendegøre musikken. At opbygge et repertoire som udvikler og udfordrer os som hold og enkeltpersoner. Vi søger at nå længere end den enkelte kan, og sidst men ikke mindst at opleve os selv i helheden og være disciplinære og tro over for musikken.

Jeg har en tradition for store orkestre med 6-8 deltagere. Ved særlige lejligheder spiller de 3 orkestre sammen. Det ældste orkester hedder altid North West Percussion. De yngste Grønspætterne. Det mellemste hold skifter løbende navn. Jeg tilstræber, at vi ofte er ude og spille. Det er sjovt og giver meget rutine.

I mange andre sammenhænge, er det guld værd at kunne være afslappet, diciplinær og fagligt engageret, sammen med andre. Personligt engagement giver sammenhæng med andre, hvad enten de er tilhørere eller medspillere.

Det tilstræbes fra min side

• At udvikle eleven personligt til musikalsk forståelse og instrumentbeherskelse.
• At lægge grunden til personlig engagement og udvikling gennem musikglæde.
• At give eleven de nødvendige tekniske og teoretiske begreber til udvikling af musikforståelse og instrumentkendskab.
• I samarbejde med eleven at fastholde lysten til fordybelse og selvstudie.
• At give eleven lyst og evner til at kunne spille for og med andre.

Generelt om instrumenterne og genrer vil jeg sige, at omfanget af instrumenter og opsætninger, en slagtøjsmusiker håndterer professionelt på musikscenen i 2007, er større end nogensinde tidligere i historien.

Specialiseringen på de enkelte instrumenter også større end tidligere. Men skellet mellem rytmisk og klassisk musik for en slagtøjsmusiker bliver mindre og mindre. Udviklingen gennem de sidste 15-20 år ses tydeligt på repertoiret for slagtøjsmusik. Og på den eksplosive vækst af omfanget.

Jeg vælger ikke en klassisk eller rytmisk linje for mine elever. I musikskolens slagtøjslokale er der såvel de klassiske instrumenter, som de rytmiske. Både tonale instrumenter som xylofon, marimba og pauker. Og atonale instrumenter som, trommesæt, djembe og conga. Eleven vælger selv - typisk trommesæt eller marimba som hovedinstrument.

Jeg har klart mine favoritinstrumenter og genrer som jeg behersker bedre end andre, men i mit pædagogiske virke søger jeg at favne bredt i slagtøjsverdenen. Det er ganske enkelt det sjoveste for mig selv.