En del af Odsherred Kommune

Sigurds Danmarkshistorie - Anderledes Uge 2020 3.-6. februar

tir 07.01.2020 09.37 -- pothu

Vi inviterer dig med på en rejse i danmarkshistorien. Sigurd Barret er rejseleder.

Tilmeld dig nu!

Sigurds Danmarkshistorie er - udover at den byder på skøn musik og gode sange - en fantastisk vej til bedre at forstå den historie, som er fundamentet for hvem vi er.

Ethvert folk er gjort af de historier der fortælles. Vor tids dominerende historier er reality shows, succeshistorier fra underholdningsbranchen og fantasyuniverser.

Vi vil gerne supplere med at videreformidle den historie, som ligger til grund for vores kultur, både som en uundværlig del af den almene dannelse og som en identitetsskabende ballast for kommende generationer.

Ugens hovedaktivitet er fællesorkestret, hvor vi spiller fem af numrene fra Sigurds Danmarkshistorie i arrangementer af Jakob Høgsbroe, som er lavet særligt til os. Stemmerne er niveaudelte, så alle elever kan være med – og der stadig er udfordringer til de dygtigste.

Ved siden af fællesorkestret er der workshops for bl.a. slagtøj, strygere, guitar, klaver og sangere. Her vil vi spille og synge yderligere ni sange fra Sigurds Danmarkshistorie. Det hele sættes sammen til en flot koncert, hvor Sigurd selv vil føre os gennem historien.

Tal med din lærer om, hvor du skal være med. Tjek planen over ugen - og din kalender - og se hvad der kan lade sig gøre.

Torsdag 6. februar er vi alle samlet om at skabe afslutningskoncerten. Her er alle velkomne som publikum. Det bliver i Odsherreds nyeste og flotteste hal, BORREN i Højby.

Sidste år var vi 120, der spillede gamermusik. Skal vi være flere i år?

Vi glæder os til at se dig !


Se oversigt over ugen her: Tilmeldingsfolder
Se tilmeldingsblanketten her: Tilmeldingsblanket