En del af Odsherred Kommune

Du kan nå det endnu !

ons 29.05.2019 10.48 -- pothu

Du skal ikke holde dig tilbage, hvis du har lyst til mere musik! Tilmeldingsfristen til musikskolens sæson 2019-20, som starter efter sommerferien, var den 12. maj, men vi har stadig pladser på en række instrumenter. Ring til os på 59 66 62 30 og hør om mulighederne. Du kan også sende en mail på musikskolen@odsherred.dk med dine spørgsmål.

Du kan også bare vælge at tilmelde dig musikskolen via denne hjemmeside. Det værste der kan ske er, at du får en plads på ventelisten. Det er gratis og uforpligtende at stå på venteliste, og står du dér, kontakter vi dig, lige så snart vi kan tilbyde en plads hos os.

Du har i forbindelse med tilmeldingen mulighed for at søge om økonomisk friplads i skoleåret 2019-20. Økonomisk friplads er hel eller delvis nedsættelse af deltagerbetaling i musikskolen. Der er et begrænset beløb til rådighed for ordningen, og vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor mange pladser, der kan blive tale om. Økonomisk friplads bevilges ud fra husstandens samlede indkomst.